Fordi jeg længes efter dig

"Jeg længes efter at se dig, og længslen slider mig indeni. Jeg har ikke set dig længe, men det er ikke fordi jeg plejede at se dig dagligt. Alligevel længes jeg efter dig, som var du mit livs alt. Jeg forstår det ikke, eller jeg vil ikke forstå det. Måske fordi jeg ved, at jeg lader mig rive af fantasien, og ikke vælger at sætte grænser for hvad jeg tænker eller føler. Eller drømmer."


Jeg har endnu ikke brudt "aftalen" med mig selv, siden jeg besluttede mig for ikke at stalke ham mere. Jeg har ingen planer om at vige fra, det er nu over 16 dage siden. 


Jeg havde et par drømme, fra sidste uge og frem til d. 12. Jeg har før drømt om ham, men jeg blev ikke ligeså revet med som de seneste par gange. Jeg husker to af drømmene meget godt, måske fordi de kom så tæt på mig, at det gjorde lidt ondt.. Jeg kunne mærke dem helt indeni. 

Den ene drøm som jeg husker meget godt handler om noget der sker om en del år; måske 7-10. Jeg var på vej til arbejdet i et kæmpe firma med kæmpe glasruder. Jeg havde mit eget kontor på øverste sal og havde også et "hemmeligt" rum for mig selv i loftet over mit kontor. Jeg må have haft en høj stilling. Anyway. Jeg var tudefærdig, og havde grædt i lang tid, som jeg husker det. Jeg havde en så dyb sorg i mig, at jeg kunne føle smerten indeni  i flere timer efter at jeg var vågnet. Vi var indtil for nyligt lykkeligt gift, ellers dybt forelskede. Men jeg mistede ham. Han var død. Jeg var dybt ulykkelig, og gik fra at være på mit kontor til mit hemmelige rum ovenpå. Jeg havde en statue af ham (eller en voksdukke?). Jeg så på hans livløse ansigt, og begyndte at age hans kind, hans blik designet til at ramme mit. Jeg var ved at kvæles, så ondt som det gjorde.  Jeg krammede ham, og den kolde krop blev langsomt varm. Hans arme var omkring mig, og da jeg så op, var det ikke stifte øjne, der så på mig; han blinkede. Han var i live. Og det eneste jeg på uforklarlig vis fik at vide var, at han var født påny. Han var født påny, for at elske mig igen. Født påny for en ny chance, som om han havde taget en beslutning, som ændrede hans liv for altid, og gav ham en ny start på livet.


Den anden drøm var ikke dramatisk, men romantisk og intens. Det var ikke så meget handlingen, der gjorde, at jeg kunne slå mig selv ihjel af det tomrum jeg fik, da jeg vågnede. For hvem har ikke drømt, at de kyssede personen, som de kunne lide?
Jeg faldt modvilligt i søvn midt den dag (d. 12), og det var uforklarligt underligt. Jeg sad med min bærbar og var frisk, da jeg havde fået nok søvn i løbet af natten. Jeg tror nok, at jeg så en film. Jeg kunne mærke, hvordan søvnen sneg sig ind på mig, og prøvede at skifte siddestilling og bevæge mig lidt, men endte alligevel med at ligge mig ned. Jeg faldt i søvn uden dyne over mig, så jeg følte mig kold og skrøbelig, da jeg vågnede. Som om jeg var blevet berøvet noget jeg havde kært. Noget siger mig, at det er mit bankende hjerte.
Jeg kan fortælle, at jeg kyssede ham på kinden og på halsen. Der skete ikke noget mere frækt end kys, men jeg har stadig ikke lyst til at fortælle hvordan og hvorledes. Det er privat for mig, når det kommer til sådanne ting; selvom det bare var en drøm. Da jeg vågnede, havde jeg lyst til at græde, fordi jeg kunne mærke, hvor meget jeg længes efter ham. Jeg faldt modvilligt i søvn, og kunne tydeligt huske hvordan jeg under drømmen forsøgte at vågne, på trods af at det føltes godt. Og netop det jeg drømte, gjorde det hele meget værre. Jeg har en tendens til at være meget sårbar pga. mine drømme. Jeg bliver let revet med, og kan grænseløst gøre alt hvad jeg ikke må eller kan i virkeligheden. Derfor bliver jeg ofte skuffet eller ked af det, hvis jeg vågner til en koldere hverdag og virkelighed end det jeg drømmer om. 
Jeg kunne ikke være hjemme, og gik derfor ud for at få mig en god kaffe. og selvfølgelig skulle mine tanker ned på papir. Jeg skrev noget om længsel. Hvordan man tror, at længslen bliver opfyldt i drømmen, indtil man vågner og opdager at alt var ingenting; hvorfor længslen bliver værre.