Lola Faith Lily

Lola - for the strength despite sorrow
Faith - for believing in what i'm not seeing
Lily - for the innocence and the purity

onsdag den 14. december 2011

Opskrift: Vaniliesmåkager med nougat

Vaniljesmåkager med Nougat





Ovnen forvarmes til 180 grader, (varmlufts ovn).

Til denne opskrift har jeg brugt samme dej som til vaniljekranse  (vaniljekranse opskrift) og nougat, men her har jeg rullet dejen ud til lange pølser (ca. 2,5 cm i dia.), så mange som dejen kan række, og lagt dem på køl.

Når dejen er blevet fast nok til at skære i, tages en pølse ad gangen ud og skæres i ca. 1 cm lange stykker.
Stykkerne sættes på en bageplade, og trykkes let ned med pegefingeren, så der kommer en fordybning i midten.

Skær nougaten i skiver  på 0,5 cm (eller den tykkelse du ønsker i kagerne), og sæt dem på køl. Blød nougat er absolut ikke rart at arbejde med, og er virkeligt svært at bearbejde. 
Når nougaten er afkølet, tages det ud og skæres i små firkanter, 1x1 cm, og sættes i fordybningen. 

Kagerne afbages til de er gyldne, ca. 6-9 min. Dog er det bedst at holde øje med kagerne, da de muligvis ikke behøver al tiden.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar