Jeg elsker dig imellem linjerne

Jeg siger; Jeg elsker dig, men du ser det ikke, du hører mig ikke.






Jeg fortæller dig ikke med ord, men mit usynlige hjerte banker med hast når du er her
For øjnene af dig, og du ser ikke at jeg som Harlekin i stilhed søger din opmærksomhed
At mine få ord, gemmer på livslange historier
At mine stjålne blikke er kameraet som alt ved dig i min erindring gemmer
Som en sang lytter jeg til dig
Som ord i en bog læser jeg dig
Som et billede jeg betragter dig
Som et brev står du i mig
Indgraveret og gemt væk som Davy Jones' hjerte i en kiste
Blækket kunne lige så godt være blodet som i mig strømmer
Det kunne være af ord som ilten jeg lever af
Vandet, som slukker min tørst
Solen, der får mig til at gro en hverdag
Væk fra mørket, hullet hvor jeg længe har siddet og grædt
Alene var jeg
Og du trak mig op, uden selv at vide det
Gav mig lyst til at leve påny
Starte en historie om os to
Lod mig tro, at kapitel efter det andet ville få liv
Glæde mig en god morgen
Gøre en umulig drøm til virkelighed
Jeg ville elske dig imellem linjerne
Der hvor det står, at vi til intet kunne blive
Vil jeg gøre os til et, og jeg skulle bære fra dig
Der, hvor mit hjerte stopper med at banke for dig
Vil jeg tænde det igen, for ingen anden at banke
Der, hvor du skubber mig væk, og jeg går min vej
Vil jeg ikke vende ryggen til dig, jeg vil lære dig at holde fast
Jeg elsker dig imellem linjerne
Når jeg siger, at du intet for mig betyder
Så lyver jeg, for du betyder alt for mig
Og når jeg siger, at jeg hver morgen vågner med et smil og sol i tankerne
Så er jeg trist, for du er her ikke, og i mine tanker er du alene
Når jeg fælder en tåre, og lægger skylden på kulden
Er det angsten for at miste dig,  som træder i spil
Og når jeg vender mig om, og ser ud til at ignorere dig
Går min hånd en tur forbi mine øjne for at viske dine spor væk
Jeg smiler og ser på dig igen
Tager imod varmen, som du venligt giver mig
Det er det eneste jeg kan kræve, og kan få
Jeg vender mig straks om og går ud med den i hånden
Før min næste tåre falder og røber mig
Jeg tager varmen i mig, blandet med smagen af salt
Sødt men bitter, elsker jeg dig imellem linjerne
Fordi jeg aldrig kan sige det til dig, er du for evigt gemt der