Jeg ved ikke, om han ved at jeg overhovedet eksisterer lige nu. Men netop den dag gjorde han. Han havde set mig de tidligere tre gange, hvor jeg også så ham. Og.. Han kunne blot have valgt at se væk, da han så mig langtfra; men det gjorde han ikke. Han kiggede mig direkte i øjnene; vi var to om det.
Jeg siger ikke, at det må have betydet alverden for ham, men jeg ved i hvert fald at han bevidst så mig i øjnene. Uanset hvilken effekt det havde på ham, og hvad han må have tænkt i øjeblikket, var det en virkelig hændelse.
Det var ikke min fantasi, ikke en drøm eller en af mine opdigtede historier. Det er for mig noget jeg på realistisk vis kan forholde mig til. Noget, som gør, at mine følelser for ham er dannet på et sandt grundlag.
Anyway..
Uanset hvad vi to havde i det øjeblik, så var det der. Og jeg ved at jeg havde ham i momentet; jeg havde al hans opmærksomhed.
Hvis du nogensinde læser det her, hvilket du i allerhøjeste grad aldrig kommer til, så må du vide: på trods af at sekunderne under vores øjenkontakt løb som lyn, var det et af mit livs mest mærkværdige hændelser. Jeg ved ikke hvordan, men du har sat dig fast. Jeg kender dig slet ikke. Jeg er blot forelsket i ham, som jeg tror du er. Dit blik glemmer jeg aldrig, for det har på en eller anden måde indgraveret sig dybt i min erindring. Jeg har slet ikke godt af at tænke på dig. Men jeg glæder mig på en måde til at se dig igen. Faktisk længes jeg efter at se dig, men jeg siger det ikke højt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar