Collision of Worlds...truly

Collision of Worlds- Jeg lytter til den her sang af Brad paisley, og husker sommeren sidste år. Sangen er et Cars' soundtrack fra film nr 2. Vi var inde og se den til premieren i Libanon, hvor Mohammed (min lillebror) og Mohammed (min fætter) kom med (altså de små)..

Jeg får nu lyst til at skifte kanal til country.. Det giver mig en følelse af sommer...

Det er helt vildt hvad minder kan linke sig til; duft, lyd, smag eller andet sanseligt.. Det er som om man på magisk vis bliver transporteret gennem tiden for igen at lande på samme, gamle spot som mindet stammer fra.
Det gælder nok både gode og ømme minder, hvorfor vi f.eks. stopper med at lytte til en bestemt sang fordi den minder os om noget vi gerne vil glemme.

Ok.. Time out for this moment..

Jeg så ham. På vej i skole var jeg og han gik forbi mig. Wow, big deal..
Sagen er, at jeg siden øjeblikket ikke ved, hvad jeg ønsker; at se ham eller ej. Han strålede, men det var som om, det ikke var det rigtige at skulle møde ham igen. Måske er det bedst at mindet forbliver uberørt. At vi slet ikke skal mødes igen. Men det er umuligt. Jeg vil under alle omstændigheder få ham at se, når jeg starter i skole efter sommer.
Han var ikke alene, kæreste eller kollega; jeg vidste heller ikke hvilken jeg ønskede det var. Jeg vidste pludseligt ikke hvad jeg egentligt forventede. At han ved første
Øjekast ville stoppe mig op og tale til mig, eller at han overhovedet genkendte mig? Vil jeg overhovedet have at han genkender mig? Blev jeg skuffet over mig selv? Eller over ham. Over at han ikke skænkede mig mere opmærksomhed end et sølle øjekast som han tilfældigt rettede mod mig, og som han så hurtigt trak i sig igen? At jeg inderst inde ønskede at vores daværende øjenkontakt skulle blive til mere? Nogle gange føler jeg, at jeg ikke kan slippe af med min naivitet, på trods af hvor bredt og langt jeg hævder at have udviklet mig..
Jeg hader det.
Jeg får lyst til at græde.. Måske var det derfor jeg blev overfølsom da jeg Stod foran klassen.

Jeg føler bare at min dag er ødelagt nu...
Forresten: my heart skipped a beat When i saw him; but it wasn't because i was happy, but i was shocked that hé was actually thère, not just my imagination..